Spuling, iblæsning og trækning af fiberkabler
Vi er blandt landets mest erfarne, når det kommer til spuling, iblæsning og trækning af fiberkabler, og vores egne spule- og blæsehold fremfører med stor præcision og hurtighed kablerne i tracéet. Den enkelte metode afgøres fra projekt til projekt, da valget træffes på baggrund af fiberen, tracéets længde samt beskaffenhed.
I nogle tilfælde er det fordelagtigt, at man trækker kablet gennem røret i forbindelse med nedgravningen – fx med en rørål. Hvis der allerede ligger brugbare rør i tracéet, er der også mulighed for at udføre trækning direkte i disse rør.
Ligger der allerede et eller to fiberkabler i et eksisterende rør, og ønsker kunden at udvide kapaciteten, har vi både kompetencer og udstyr til at iblæse andet eller tredje fiberkabel afhængig af rørets størrelse. Vi har også kapacitet til at trække og blæse rør i rør. Denne metode er særligt anvendelig i de tilfælde, hvor der allerede ligger et tomt rør, og kunden ønsker at udvide kapaciteten med flere fiberkabler i hvert rør.
Kompetencer