Kongevejen Nord, Blovstrød
I efteråret 2017 udførte Petri&Haugsted dette trafiksaneringsprojekt for Allerød Kommune, på strækningen mellem krydset ved Sortemosevej og til krydset ved Sjælsø Allé.
Entreprisen omfattede bl.a. udskiftning af eksisterende betonkantsten til nye granitkantsten på den vestlige side, punktvis udskiftning af kantsten på østsiden, opgradering af cykelsti med nyt slidlag og fortove med OB belægning samt udvidelse af midterhelle for sikker krydsning af fodgængere og cyklister. Derudover er der blevet anlagt grøn rabat, hvor der blev sået græs og plantet 44 nye platantræer.